Ikke alle med HSP bliver lærere, præster, kunstnere, psykoterapeuter, rådgivere, jurister eller andre omsorgs fag, men det er fag der passer fint til os. Man føler nok man aldrig bliver færdig (uddannet, udviklet, udforsket, erfaringer indenfor medicin, lovgivning, kunst, forskning, religion osv). Det er gode fine egenskaber, men pas på ikke at blive over eller under stimuleres (overdrives som vi har tendens til).

At have arbejde er dybt tilfredsstillende hvis vi kan holde den gode balance i livet. Vælg uddannelse/arbejde ud fra hvad der intuitivt føles rigtig, men det er vigtigt også at vi beskæftiger os med noget praktisk (også) for ellers kan vi helt miste jordforbindelsen. 

Vi skal passe på vi ikke falder i den grøft der hedder vi vil please andre, og glemmer at følge hjertet (hav hjernen med også). Vær ikke så opmærksom på andre det hæmmer og går ud over vores egen udvikling.

Når man skal finde sin uddannelsesmæssige/arbejdsmæssige plads, kan have overordentlig vanskeligt ved det. Der er for mange veje at gå, for mange intuitioner, ud over det et kæmpe spring og en satsning, satsning er jo ikke lige det vi kan lide. En anden hæmsko er at vi er meget hurtig slemme til at tænke at det magter jeg ikke. Man er bange for at falde igennem, er det noget man siger for at beskytte sig selv (for meget).

Vi kan være hårdtarbejdende perfektionister.

Stort set alle har en kreativitet, og sætter pris på kunst, men langt fra alle er udøvende kunstnere.

Mange bliver udbrændte fordi man ikke kan økonomisere med kræfterne, ikke kender egne grænser og sammenligner med andre ikke HSP'er.

Man er også ofte i frontlinien, tager de besværlige svære opgaver, ting man ikke vil overlade til andre fordi man så ville få skyldfølelse. Ud over det så kommer ens visioner ind, man brænder for det, men samtidig giver det een ekstra uro, arbejdsmæssigt, man kommer ind på ukendt område og skal være risikovillig, lige noget områder man bare ikke har det godt med.

Er det muligt arbejd ikke på fuld tid og tag ikke arbejdet med hjem.

Som medarbejder har man mange gode egenskaber (kreativitet, engagement, stabilitet, udviklende, udforskende, loyal, lyttende, empatisk, begavede og dybdeborende), men hvis ikke man bliver mødt med forståelse og hørt på, kæmper man ikke for sin sag.

Samarbejde kan være svært, og stressende. Man arbejder egentlig bedst alene uden forstyrrelserne, også fordi man har en helt anden tilgang til ens arbejde end så mange andre.

Har man for meget at se til bliver man måske rastløs og sætter endnu flere skibe i vandet, og ja det gør bare sagen endnu værre. Når så vi mister tråden, ikke færdiggøre projekter, så er det heller ikke godt (det bryder vi os slet ikke om).

Man har en god fornemmelse for andre, kan man blive misbrugt af kolleger med personlige ting (problemer).

Rutiner er godt, det er her man kan slappe lidt af og lade op.

Bland endelig ikke kolleger og personlige venner sammen, for så kan ens HSP egenskaber virkelig blive snakket om, så kollegerne får mere indsigt end godt er omkring ens personlighed.

En meget svær ting er intuitionen, som privat kan være godt, men arbejdsmæssigt kan det absolut være et problem. Det at man ser mere end andre, og kan gennemskue ting og konsekvenser, kan man opleve andre ikke gider hører og ikke kan bruge ens merviden til spor, og man kan endda blive sat ud på et sidespor, eller blive misforstået. Måske skal man på sit arbejde gemme/glemme den side af HSP'en.