| Det ultimative set med barnets øjne, er at en
af forældrene (moderen) er hjemmegående indtil barnet skal
starte i skole, men sådan er virkeligheden jo sjældent. Barnet
har i starten meget brug for ro, ikke for mange mennesker om
sig, ritualer der binder døgnet sammen på, og som kan give
barnet et pejlemærke og tryghed og forudsigelighed. Det er med
at tænke på at afværge ting der irritere (såsom tøj der kradser,
høj musik, for mange stimuli på en gang f.eks.). Det er vigtigt
i de første mange år at man kan aflæse hvornår barnet har brug
for fred og ro, hvornår man kan presse barnet lidt og hvornår
man ikke kan. Man skal lade barnet være i fred og ro når det
viser det har brug for det, og ikke tro man kan tvinge en tæt
kontakt. Måske er barnet heller ikke så glad for at have for
megen tæt kontakt i forhold til at blive nusse, leget med og
sidde på skød. Måske kan det ikke så godt lide at der kommer
mennesker alt for tæt på fysisk. Det er primært forældrenes
opgave at skabe de gode rammer hvori barnet kan trives og
udvikle sig. Skal barnet skubbes ud i nye oplevelser, det er
alt lige fra at lægge bleen, prøve nyt mad, til ferierejser og
flytning, så kræver det at man tænker på der ikke sker for meget
for tit af den slags, og at man måske har nogle
overgangsritualer, en ting barnet forbinder med tryghed, som kan
hjælpe. Måske skal barnet sove før man skal det nye, og også
have en lille lur midt i forløbet. Det kan være at barnet har en
ting som giver tryghed (en sut, en pude) som kan være med og som
barnet kan holde og holde sig til. Det er igen forældrene som må
observere og finde ud af barnets grænser, hvordan det reagerer
på overstimulering eller under for den sags skyld, og forældrene
som kan ændre i det planlagte hvis det er nødvendigt.
Man er den voksne og har et overblik og overskud og ikke
mindst erfaring, og det gør man også indimellem må vurdere at
barnet skal udfordres, skal lige skubbes lidt til for at få en
udvikling i gang, og for at barnet modnes på samme måde som
andre børn.
I skoletiden skal man være opmærksom på om barnet trives, og
hvis ikke, være modig nok til at lade barnet skifte skole, måske
til en lille privatskole, med nogle tilbud der matcher barnet.
Det er vigtigt at man som forældre er klar over man har en
meget større betydning for et HSC barn end et normalt barn, da
et HSC barn er mere afhængig af en rolig opvækst. Så selvom
barnet måske virker langt mere selvtilstrækkelig end et såkaldt
normalt barn, så har man en meget stor betydning for et HSC
barn.
Jeg husker selv en episode. Da jeg var 7 år fik jeg en
funklende flot cykel, som jeg havde ønsket mig. min storebror
havde også fået en cykel til hans 7 års fødselsdag. Han lærte
umiddelbart efter at cykle. Jeg kom ikke op på cyklen. Det var
for meget for mig. Som 12 årig var jeg klar, men ikke ude på
vejen. Jeg lærte at cykle i vores egen have uden nogen kunne se
det, og med min mor siddende på bagagebæreren. Det viser hvordan
jeg nåede at lærer at cykle, dog på en alternativ måde og meget
senere end mine forældre havde tænkt det. Det viser bare at ved
at mine forældre havde tålmodighed og kreativ tænkning, så lærte
jeg det. Lige så heldigt gik det ikke da jeg skulle lærer at
svømme, for der var mange fremmede der så på, ja men det er jo
en helt anden historie.
Kan du genkende den her cyklus: Du er bekymret fordi dit barn
ikke opfører sig normalt, du skærper opmærksomheden på at ruste
barnet til at kunne fungere normalt og de forventninger man
normalt har til børn, dit barn reagere ikke normalt på dine
forsøg (fordi det ikke kan), så du bekymre dig endnu mere og
prøver endnu hårdere. Det er dømt til at mislykkes.
Almindelige problemer kan være:
- Barnet har en skærpet opmærksomhed. Også de mere skjulte
tegn/signaler.
Det du som forældre skal gøre overfor det er:
Tro på dit barn og det han/hun sanser, selvom du måske ikke
selv kan se/hører/smage osv. det.
Giv en lille HSC fred, ro og hvile, når det sanser for meget.
Når dit barnet gammel nok, så snak med barnet om at du
støtter og forstår det, forklar barnet at det som er ubehageligt
går over igen, og forbered barnet grundigt på ting der kan
påvirke deres opmærksomhed.
Lav nogle grænser for hvor langt du selv kan gå med barnet
hvor meget du kan presse på i en given situation
Vær tro mod egne normer, standarder, rutiner, men husk at
lytte til barnet og barnets følelser.
- Barnet bliver let overstimuleret og overnervøs.
Vær opmærksom på hvor barnet har sine kompetencer,
interesseområder og hvor barnet har en tryghedszone. Start
langsomt og så ellers støt og opmuntre barnet til at udforske
den side af sig selv.
Når barnet overreagere overfor udfordringer. test osv. så kan
det forebygges ved at træne i det som barnet skal kunne, i små
step.
Snak med barnet om hvad der kan gå galt og hvordan barnet kan
klarer det.
Snak og forklar barnet om hvad effekten er når han bliver
nervøs og om hvordan han selv kan skabe sådan en trygheds zone.
Nogle af de ting barnet laver, skal være for afslapningens
skyld, så det er fredet mod udfordring og mål.
Hjælp barnet til at nyde forskellige varieret form for
aktiviteter.
- Barnet har en dyb indre reaktion på ting
Vær opmærksom på hvordan du som forældre reagere på følelser
og hvordan du gerne vil have dit barn skal takle det.
Læs eventuelt bogen "Følelsesmæssig Intelligens" (af Mary
Kurcinka)
Snak med barnet om følelser
Hjælp barnet igennem de negative følelser indtil det selv
kan.
Vær opmærksom på de positive følelser barnet har, og ros det.
Vær opmærksom på at et overnervøst overstimuleret barn, vil
reagerer ekstremt følelsesmæssigt.
Hvis barnet har en bestemt følelsesmæssig tilstand over flere
dage, så søg hjælp.
- Barnets opmærksomhed overfor andres følelser.
Vær opmærksom på hvordan du selv klarer din egen opmærksomhed
overfor andres følelser.
Lær dit barn noget om hvad han kan gøre/skal gøre og ikke
skal gøre.
Se på hvordan du selv har en balance mellem andre og andres
behov og dig og dine.
Lær dit barn at det er ok at sige nej og ignorer andres
meninger.
Pas på ikke at dele for meget af dine tanker og problemer og
vurderinger af andre med dit barn (Selvom det er tillokkende at
gøre)
For at hjælpe dit barn med at finde ud af hvad der er hans
behov og ønsker, insister på at han må træffe nogle gode valg
for ham selv, når det er muligt.
Vær opmærksom på at alle i familien bliver hørt og at ting
kan lade sig gøre, når det er muligt.
- Barnet oplever en masse advarselssignaler, før hun skal
ud i en ny måske farlig situation
Fortæl barnet du har hørt hendes advarsel, uanset om den er
ubegrundet, så du ikke virker afvisende og kold i barnets øjne.
Se det fra barnets vinkel.
Kom med eksempler til barnet på lignende eller den samme
situation barnet har mestret før.
Tag et lille skridt af gangen
Find et sted barnet kan puste ud (hvile)
Successikring er grundlag for at barnet tør og tør mere i
fremtiden.
- Barnet ved det er anderledes - og det tiltrækker sig
opmærksomhed
Tænk over hvordan du selv opfører dig og reagere på barnets
karaktertræk.
Snak med barnet om dets karaktertræk.
Overvej hvordan du reagerer/vil reagere på andres kommentarer
omkring dit barn, især når dit barn hører på det.
Når barnet er gammelt nok så tag en snak omkring Kultur,
menneskers reaktioner, psykologi, andres følelsesmæssige
reaktioner.
Hold dit barn væk fra dårlig opmærksomhed, skamros og medynk
Fordele ved at have en HSC: Tæt dyb kontakt barn forældre,
problemer har en positiv side også, dit barn får dine øjne op
for sider og ting du ellers ikke ville opdage, et barn som er
opmærksom på alle i familien....
Næste |