De begynder også selv at kunne få forskellige strategier der passer godt og finder nogle måder at komme igennem det der er svært, og føle de selv kan have en vis indflydelse på eget liv.

Faktisk har HSC'ere det egentligt rigtig godt indtil de kommer i teenager årerne. De føler de lever trygt og godt og begynder at få flere og flere friheder om muligheder der passer dem, de kan udtrykke sig og de har fornemmelse for hvad der skal til, livet er rimelig ukompliceret generelt.

Dog overgår viljen til at være normal den faktiske kunnen. Her begynder så forskellige fysiske symptomer at vise sig. Migræne, ondt i maven, opkast, forskellige allergiske reaktioner, mareridt, gråd, (panik) angst, depression og inkontinens. Ud over det kan der komme små tricks.

Det er vigtigt i hjemmet at fastholde noget rutiner: Sengetid, påklædning, pligter, "gode" manere og andre daglige rutiner.

For at hjælpe barnet til at få en større selvforståelse kan man:

Spørge ind til hvad der skal til for de er rolige og har et godt humør og er trygge, og derefter opmunter barnet til at søge de ting.

Snakke om at det er ok at humøret skifter, og at der måske endda er en døgnrytme i det, og at det er ok at man har blandede følelser og har svært ved ting, men at indimellem er der ting man skal overstå.

Opmunter barnet til selv at tænke konfliktløsende, og hvordan de selv kan være på forkant med eventuelle konflikter.

Fortælle barnet at det er helt ok og man er ikke svag ved at søge hjælp, når man har behov for det.

Har dit barn problemer kan dus et det ved at han:

Går tilbage til et tidligere stadie i hans udvikling.

Får fysiske eller psykiske reaktioner.

Små problemer vokser sig kæmpe store (meget mere end de plejer).

Irritabel, angst eller ked af det.

Hænger på dig.

Isolere sig.

Hvad kan man som forældre gøre for at forhindre det eller for at formindske den kortsigtet stress/den nyopstået stress:

Sørg for barnet har pauser i løbet af dagen, og hvilepauser.

Vær omsorgsfuld, og behandl barnet som var det på rekreation

Første prioritet er at barnet får nok med søvn, og nok med søvn kan være meget mere end andre jævnaldrende får.

Lad hele familien være en del af det.

Minimer diskussionerne i familien, og vælg dem der er med omhu.

Vær bevidst ved hvad der skal til for i fremtiden at undgå den stres.

Hvad skal til for at minimere den langsigtet stres/den der har stået på længe:

Lad ting blive rutiner.

Vær sammen.

Brug naturen til at koble af i.

Tænk og snak med barnet omkring mål og mening med livet.

Tænk og snak med dit barn om hvordan man klarer dårlige ting i livet.

Når du ikke kan undgå der kommer en stor stress i barnets liv, så bliv i det og vær med barnet i det, og snak om hvad det kan lærer en om livet og måske også mere spirituelle ting. Snak om hvilken mening det giver, hvilken lærer i livet det giver.

Næste