Et af de store problemer er faktisk at de ikke i den alder vil kunne finde en rolemodel, ikke kan relatere til nogen eller noget. De er på egen hånd, og er ved at frigøre sig fra de forældre, som ellers har været deres tro støtte og guide, og måske endda coach.

De HSC'ere der ikke har selvindsigt i deres HSC (P) vil virkelig komme på den, netop fordi de her for alvor forstår dybder, bredder af deres personlighedsprofil.

Hvis ikke før, så er det nu I som forældre virkelig tager nogle snakke med barnet om det.

Meget bliver overeksponeret, kendetegn bliver forstørret, så den unge vil virke nørdet af andre ikke HSP'ere. Det er så vigtigt at den unge møder forståelse og støtte, hos familien og blandt venner.

Det er en uhyre svær tid. Der raser en masse hormoner, de skal frigøre sig, finde deres autentiske jeg, begynde et voksent liv. Det er svært for alle, og absolut særdeles vanskeligt for en HSP'er. Ikke sjældent vil en HSP'er føle sig meget ensom, rodløs, tom indeni, og føle alt er kaos om dem.

Det er en tid hvor de fleste uge lever uroligt, afprøver alt hvad der hører til af fristelser og ekstremer, de hører høj musik, vender helt op og ned på rutiner, vaner og opdragelse. Der er ikke noget at sige til at det er med højeste alarmberedskab man har en ung HSP'er i huset, og at den unge har det specielt smertefuldt svært, og kæmper daglige indre kampe mod hvad der er bedst og hvad der lokker.

Ofte har de også fået en stor retfærdighedssans, moralsk, etisk, trosmæssigt, og der er det en god ide om den unge melder sig ind i klubber, foreninger hvor de kan dele de tanker og holdninger med andre ligesindede.

Der er en faldgruppe fordi visse HSP'ere finder ud af at visse stoffer/stimulanser kan dæmpe de problemer der følger med at være HSP, så der er en risiko for at blive afhængig af stimulanser.

Da en HSP'er naturligt nok har nogle huller hvad angår det sociale, kan det også medfører farlig eksperimenter med sig selv (sex, medicin, ekstremsport osv.).

Problemet kan også være hvis den unge bliver afhængig af stressen, som jo samtidig er så farlig. Alt sammen er det enten for at prøve at dulme sig selv, lukke den tomhed de føler eller et stort råb om hjælp.

En af de ting der er rigtig godt for en ung HSP'er er at få et arbejde at passe. At finde et interesseområde at fordybe sig i, at være kreativ og igennem kreativiteten få nogle svære indre ting ud. Måske vil rollespil være en ide at under aftalte former, kunne få levet en masse ting ud, og det igen ikke personificeret men igennem den rolle man spiller. At finde en voksen allieret er en god ide, og det er måske ikke mere ens forældre der er de bedste her (for som alle andre er de i en frigørelsesproces). Det er ikke sundt at fastholde et meget tæt forhold barn forældre, ikke så tæt at forældrene er uundværlige for den unges trivsel. Det er dog vigtigt at fortsætte med at snakke med den unge om at håndter stress, overstimuleringer, det sociale og finde aldersafstemte strategier og måder at klarer sig på.

Jo ældre barnet er, jo større bliver dets behov for at være alene. DU kan øve den unge til at være klar til at flytte hjemmefra. Det kan gøres ved at den unge får penge til at købe nye ting for til sit værelse og selv møblere og male væggene osv. Kommer den unge og vil snakke, så er det med at være nærværende og autentisk tilstede for den unge. Støt alt det ud kan den unges selvstændiggørelse.  

Næste