Så kom jeg i gang med at læse i den første bog om HSP, og vil på denne og de næste mange sider skrive mere omkring at være HSP.

Man anser sig selv som meget privat person, der ikke har let ved at snakke om sig selv, og ser sig selv som et mere isoleret individ som ikke tilhører en respekteret gruppe.

Møder man andre med HSP vil man føle en tavs intern forståelse personerne imellem.

Man er sensitiv overfor andre som sig selv, og har stor tålmodighed og evne og lyst til at ville rumme og forstå andre og sig selv.

15 %- 20% af en befolkning er mere eller mindre HSP.

Hvad er der galt? Det er et standard spørgsmål fra andre og én selv hvis man ikke ved man er HSP. Det giver mening og det stopper med at gøre ondt når man ved hvad HSP er. Det man altid har vidst, at man er anderledes, bliver pludselig ikke så problematisk.

Mange med HSP oplever det er svært at finde job og blive accepteret/respekteret af andre (blive behandlet respektfuldt). Ofte vil HSP nemlig ikke blive opfattet autoritær.

Er man HSP, vil man have en kraftig forhøjet risiko for at få angst, depression, stress og blive sky.

I psykologiske kredse, har man i rigtig mange år kendt til at mennesker kan have et sensitivt temperament, men der har kun været en begrænset forståelse for kompleksiteten og dybden af den personlighedsprofil. Det har været en ganske misbrugt og misforstået diagnose HSP’er har fået, ofte som neurotiker.

Har du forsøgt at skjule sensiviteten fordi du har oplevet at omgivelserne ikke har forstået den, ikke har kunne se det som andet end svaghed, skadeligt, så er det på tide at ændre det og acceptere og lærer at holde af de særlige egenskaber du har. Selvfølgelig er der ulemper ved at man opfatter så meget, kompleks, men kan man lærer at bruge det konstruktivt og tage hensyn og huske at slappe af og lade op, vil det hjælpe en hel del. Problemet er stort fordi samfundet ikke er gearet til HSP. Ofte vil vi opleve at velmenende mennesker blot ønsker at hjælpe os af med de egenskaber og at det vil gøre os mere robuste.

Som HSP har man brug for følgende til at leve godt.

Forstå hvad det vil sige at være HSP og hvordan det har præget os og andres indstilling til os.

Sætte fortiden i system, se fortiden i lyset af den viden man har om HSP (forstå på ny)

Selv hele fortidens sår ud fra den ny forståelse.

Accepter sig selv.

Som barn har man måske oplevet at man:

Gemte sig fra det man oplevede som kaotisk i hjemmet.

Gik langt udenom sport, spil og andre børn generelt.

Havde det bedst når andre ”ignorerede” én, så var man lettet

Den unge er ked af det og frustreret over at man oplever sig selv som anderledes/skør. Man stopper måske endda studie fordi man ikke magter at gå til eksamen, presset er for stort. Man finder glæde og hvile ved selvstudie og fordybelse i spændende bøger. Man skammer sig over at man isolere sig, og forstår ikke selv hvorfor. Man føler man bør være mere social, og at man ikke har andet valg end at være mere social.

HSP er altså; lav tolerancetærskel også sagt en lav stresstærskel og åbenhed overfor en dybere bevidsthed, udvikling, modning, erfaring på godt og ondt.

En HSP person som skulle interviewes af en psykolog, var noget nervøs for samtalen, for tænk hvis psykologen kunne gennemskue at hun var lidt underlig, lidt skør. Hun kunne ikke forstå hvorfor hun følte sig anderledes, for hun havde fået en god opvækst, haft gode mennesker om sig. Hun vidste ikke hvorfor hun altid havde været bange for ja alt. Hun blev stresset af at der skete for meget om hende (sansmæssigt, lugte, lyde, smag osv.), alt gik ufiltreret ind.

Som HSP er det meget svært at se ens personlighed som noget positivt, noget man kan bruge og som giver een muligheder.

Man ved man ikke tåler så meget som andre, men glemmer at man måske er meget medfølelse, kreativ, har indsigt, alt sammen noget som passer godt ind rent socialt selvom, man netop íkke føler sig specielt social.

Når vi er hyper sensible, kræver det vi lader op og får helt ro indimellem. Andre og os selv opfatter måske at vi er svage, asociale, sky osv., og så prøver vi at tilpasse os, og det kommer der så ikke noget godt ud af, da vi øver vold mod os selv, og bliver netop så opfattet som værende speciel og anderledes. Det kan fører til en krise i ens liv, fordi vi bliver urealistisk og meget uautentiske, og stresset. Stressen vokser mærkbart når vi presser os selv for meget. Det vil igen medfører problemer fordi vi så sover dårligt, får måske en depression, angst eller på anden måde kører os selv endnu mere ned, og så bliver vi bange for os selv og vores følelser og sensibilitet.

To facts

1. Man kan ikke være på toppen når man keder sig for meget, og modsat når der sker for meget om een. Krop og sjæl kommer i højeste alarm beredskab og så bliver man angst, forvirret og ude af kontrol (lige de ting vi har det aller sværest med). For at dulme de problemer, kan en HSP måske begynde at drikke eller tage beroligende medicin.

2. Andre vil aldrig kunne forstå hvor meget vores nervøse system arbejder når vi er i situationer og får påvirkninger.

Når man er HSP opfatter man på flere niveauer som for andre er uopdaget.

Det der adskiller HSP fra andre, er måden/processen hjernen omsætter påvirkninger, alt bliver ordnet i mere fine lag/gradueringer, end det sker for andre.

Man bliver mere intuitiv som HSP'er. Ofte ved man bare hvad ting er, bliver, udfald osv. uden at forstå hvorfor. Man kan tage fejl, men intuitionen vil oftest være rigtig. Det kan bruges positiv hvis man stoler på den og ikke lader sig forstyrre af andre ting, og det kan derved gøre ens hverdag og liv lettere.

Problemet er bare at man ikke kan dele intuitionen med andre, ikke kan bruge den specielt bevidst, og hvis man ikke "økonomisere" med det og ens kræfter, kan man få et crash down (stress, angst, depression...)

Man har meget brug for at føle man har kontrol over en selv og ting, for ellers oplever man jo netop et stører crash down, og netop symptomerne i crash down'et giver endnu mere angst, stress osv., alt den onde cirkel.

Et andet problem er at man kan reagere selv på små ting som ikke er problematisk, som om der var far på færde (falsk alarm).

Påvirkning er alt det der vækker det nervøse system, og herved menes ikke kun ydre påvirkninger, men i aller højeste grad også indre påvirkninger. Fysiske kan være smerte, tørst, sult, musklerne osv. Indre kan være hukommelse, fantasi, forestillingsevne, tro eller at lave planer. Påvirkningen kan være store som små, men små kan opfattes som store, eller at alle påvirkninger sidestilles. Normalt vil man vænne sig til en påvirkning, men er hvis vi ikke vænner os til den (ikke kan lærer af erfaring). Måske tror vi at vi har, men så belaster de os alligevel (oplevelserne). Derfor er det ikke usædvanligt at vi har brug for megen ro om aftenen efter en arbejdsdag, netop fordi de påvirkninger vi får, selvom vi er vant til dem i og for sig, så kan de stadigvæk trætte os. Derfor oplever vi måske at om aftenen er vi ekstra "sarte" og har brug for fred og ro, for ellers vælter læsset.

Helt personligt kan jeg genkende det helt klart, jeg er altid totalt udmattet hvis jeg skal til noget om aftenen, selv et møde kan være meget udmattende, mens jeg langt bedre mestre det om dagen.

Vi skal også være opmærksomme på at noget andre synes er hyggeligt, kan være belastende for os, og det især med ting der er mere komplekse. Jo mere kontrol vi har over det, jo bedre går det. Værst er det når vi føler os som gidsler (i meget bred forstand). Det kan være at naboen spiller høj musik, det kan andre måske abstrahere fra, men det kan være yderst belastende for os.

Hvad kan f.eks. gøre os nervøse?

Nye situationer, støj og en masse der foregår på een gang, hvis vi føler et forventningspres osv.

Mange oplever således nogle fysiske tegn på det er for meget, det kan være hjertebanken, rødmen, rysten, sveden osv. Andre kan også føle de er nervøse, men mestre bedre at holde de fysiske symptomer så andre ikke opdager det.

Ordet stres bruges og misbruges om det at have travlt, vi oplever stress ganske tydeligt, og måske i en sværere grad, men andre forstå ikke alvoren fordi de ikke lægger nær så meget i ordet stres. Angst og stress bliver selvforstærkende når andre reagere på vores stress.

Vores styrker rent psykisk

• Bedre til at spotte og undgå fejl
• Højere bevidsthed
• At kunne koncentrere sig dybere og længere (hvis vi ikke bliver forstyrret)
• Speciel god til at arbejde årvågent når det er nødvendigt, hurtighed (hurtig opfattende) og opdage små forskelle.
• Kan arbejde på et dybere niveau ned i det psykiske lag.
• Tænker over egen tænkning
• God til at lærer på ny
• Dybt modtagelig overfor andres humør og følelser
• Forstå og husker mere end andre på sigt, ikke altid i nuet fordi det lige skal lagre sig.

Bortset fra det ville vi nok selv vælge at sige indre refleksioner som en væsentlig egenskab.

Vores styrker rent fysisk

• God fin motorik
• God til at holde fast ved de ting man tror på
• A menneske (frisk om morgenen)
• Reagere mere på kaffe
• Kreativt tænkende, højre hjernehalvdel
• Mere sensitiv overfor irritanter såsom luftvejsinfektioner og allergier, jeg ved ikke hvorfor det er en fordel :-)

Der er en grund til at flest er ikke HSP'er i følge flere studier af mennesker og dyr i flokke (andre dyr end lige os, har også forekomst af HSP), de reagere mere afbalanceret og agere og ser muligheder i højere grad end en HSP'er, mens HSP'eren tænker, får perspektiv på, ser det i forhold til en tidslinie, viden, erfaring osv.  Det er også HSP'eren der er visionær.

Vi kan virke på andre som mindre lykkelige fordi vi tænker meget og tager stilling til liv og død og tager os selv seriøst og komplicere ting. Det er andre der anser os som mindre glade, fordi de selv ville være det hvis de gjorde som os, men sådan er det jo netop ikke for os.

I de fleste tilfælde er HSP arveligt (spørg dine slægtninge om der er andre der har HSP/har haft), andre gange kan det være mere tillært hvis ens mor f.eks. er HSP. og så kan tidligt stress (i barndommen) udvikle HSP i en grad.

Ofte har HSP ældre søskende.

Man kan opleve at blive presset mere af familien/venner/skolen fordi man har de egenskaber, som andre kan se som værende en svaghed og ikke en styrke.

Man har forsket i at HSP'eren kan reduceres hvis man vokser op i en stor familie (søskendeflok). Der er blandt andet lavet studier, med tvillinger der er blevet afskilt (bort adopteret til forskellige familier).

Når du tænker tilbage til barndommen ville det være forfriskende og en hjælp om du lægger ud med ikke at sætte det i sammenhæng med særlig sensitiv, men mere ud fra hvordan du var som barn generelt.  Efter nogen tid kan du se efter tegn på HSP (støj, nye ting, nyt mad, blive klædt på, badning, søvnproblemer...). Det var måske en ide at spørge den ældre del af slægten om der er andre HSP'er i familien.

Enhver kultur har et idealbillede af hvad der er korrekt politisk, religiøst, normer, moral, helte og personlige egenskaber. Det er mere svært når man så falder helt udenfor det. For det meste foregår alle de der idealbilleder mere eller mindre i det skjulte, og ubevidste i en samfundskultur. De egenskaber som HSP indeholder er mest populære i de asiatiske lande (Japan, Kina) og så i Sverige (måske også Danmark, men det er ikke undersøgt)

HSP'er kan være mennesker der observere, dokumentere (bliver teologer, forfattere, terapeuter, lærer osv.).

Hvis man virkelig finder ud af hvad det vil sige lige for mig at være HSP'er, og finder ud af hvad der er det gode liv for netop mig, tager hensyn, minimere det der går urolig, lever mere enkelt, sørger for at bo et godt sted for een (basen er på plads) finder det rigtige job, fritidsinteresser, ro og forudsigelighed, eller som jeg altid har sagt, jeg hælder til de 3 F'er (ro, renlighed og regelmæssighed), evnen til selvkontrol kan bruges positivt og træffe de rigtige valg også. Frem for alt ikke være bange for sensitiviteten men bruge den positivt.

En ting vi skal passe på med, er vores fantasi, forestillingsevne, både når det gælder at tænke generelt ( at den måde vi opfatter på er generelt, og er sandt, altså at være bange for nye udfordring, er vores problem ikke generelt problem for alle) og i forhold til hvad vi tror vi kan. Jeg kan for eksempel huske jeg som stort barn/ung gerne ville på lejrskole med klassen og så det ret uproblematisk og som alle andre når de snakkede om det på forhånd. Det gik aldrig rigtig godt. Jeg var stresset, meget træt, og reagerede med at holde op med at spise. jeg kunne på ingen måde leve op til de andre, og jeg fik angst især om aftenen. Rent socialt var det meget svært og energien var også meget lav i forhold til de andres. Det er værd at huske på at selvom det kan være spændende, positivt og noget vi virkelig brænder for, så giver det også nogle problemer for os, det har jeg selv erfaret rigtig mange gange, og jeg var nær de 40 år før jeg forstod den sammenhæng.