for at afdække om du er introvert, eller du vil have et bedre billede af hvad introvert er, kan du se indikatorerne her

Introvert, er en temperamentstype, som er medfødt. Det er ikke det samme som at være genert, eller være reserveret. Det er ikke noget man kan ændre, men man kan lærer at leve med det i stedet for at være flov og modarbejde det.

Der er 3 hovedtræk i at være introvert; den måde vi skaber energi på, vores reaktion på ydre stimuli (sanseindtryk) og dybde contra bredte (måden at være optaget af emner, ting osv. på).

Den måde vi skaber energi på er igennem vores indre verden af forestillinger, følelser og indtryk.

Når vi føler noget er for meget, trække vi os tilbage til stilheden og lader op igen. Som introvert er det vigtigt hvad og hvem man er og ikke hvad man laver og hvem man er sammen med. Det kræver tid at genskabe energien efter den er blevet brugt. Er man klar over det kan man også planlægge sig ud af det. Det vil sige efter noget krævende, have tid og ro til at lade op igen. 

Vores reaktion på ydre stimuli (indtryk), er med baggrund i at vi i det indre sanser så meget og i et så højt aktivitetsniveau, vil en ydre påvirkning virke langt mere belastende end for en ekstrovert. Vel og mærke alle former for ydre påvirkninger. Introverte vil nyde kompleksiteten i een eller to ting, men bliver overvældet når der er mange ting at skulle forholde sig til.  Det kan ses til fester, på kurser, i støjende miljøer, nye steder osv.

Dybde contra bredte, som eksempel vil en ekstrovert til en fest gå rundt og fange så mange samtaler som mulig, få så mange informationer som mulig uden at få dybden med, blot mængden. En introvert person vil helst stå og snakke længe med en spændende person, hører om personens liv, valg ja alle mellemregningerne. Man er god til at dykke ned i et emne og kunne føle og forestille sig noget og kan have svært ved at komme du af koncentrationen og bliver man afbrudt kan det være uhyre svært at komme tilbage til den. Det kender jeg selv til i aller højeste grad. For nylig var jeg til et møde med en kollega omkring et emne der optog mig meget. Jeg talte og talte og talte, glemte tid og sted, og så ikke på min kollega. Bagefter sagde hun det så ud som om jeg var i min helt egen verden og hun kunne slet ikke få min opmærksomhed, få mig i tale. Da så hun kommenterede det jeg havde sagt var det forstyrrende, og jeg bruge tid på at overbevise hende om mit, men havde alligevel meget svært ved at genfinde den koncentration. Det har jeg oplevet mange gange før, at jeg har brændt for noget. Som yngre fik jeg at vide jeg var meget visionær og spændende, og karismatisk at være sammen med, men med alderen har jeg lært det har en  for stor pris. Det kan være i form af at, andre synes man er asocial, man bliver selv sårbar når andre ikke forstår hvad man taler om og ikke er med på det. Man har bruge en masse energi og er drænet bagefter og modløs når man føler der ikke kom spor ud af det.