08. maj 2007

Mig og det sociale. Tjae det er meget svært synes jeg at være så objektiv. Jeg vil sige for det meste er det andre der har fundet mig og har draget mig med ind i noget, det være sig forældregrupper, medstuderende til alle de videregående uddannelser og kurser jeg har taget siden jeg blev pædagog for mange år siden.

Jeg synes jeg for det meste har kunne tilpasse mig helt fantastisk alle mulige miljøer, og jeg har virkelig været i rigtig mange, og også nogle mere specielle. Jeg har vist dog aldrig set dem som venner, i den forstand. Det var mere at jeg kunne sige og bevise jeg havde venner (Det forventes jo af een).

Jeg har som kollega ikke været særlig sød indrømmet, faktisk temmelig stædig, firkantet, uden humor og indimellem også tromlende hvis jeg bare vidste jeg havde ret.

Ja men blandt såkaldte venner har jeg været den der lyttede, spurgte ind, ja var der for dem, men gav ikke rigtig noget af mig selv.

Fordi jeg er pædagog så er jeg jo godt opdraget hvad angår teknikker, samtaleformer osv. så der går det vist helt ok for mig. Jeg kan det rent professionelt det med kommunikation med andre, også grupper. Det genere mig ikke. Jeg kan også så let som ingen ting stå op og holde foredrag afholde forældremøder, forældresamtaler og alt der er professionelt.

Jeg har rigtig meget kunne bruge mine HSP egenskaber rent socialt professionelt og privat.

Jeg har egentlig ikke lagt specielt under for den der med at jeg er anderledes, det har ikke pint mig, ikke så det har hæmmet mig. Jo det har nok pint mig meget, men mest at jeg ikke har kunne finde forklaringer på hvorfor jeg er som jeg er.

Selvom jeg anser mig som meget introvert, er jeg måske ikke så genert igen. Det kommer an på hvad andre mener med genert. Jo som barn var jeg nok meget meget sky i en lang periode, men ellers ikke. En stående vittighed var at jeg engang af min far fik penge til at købe en is for i ishuset, men jeg turde ikke gå derhen for at købe isen.

Jo jeg vil nok blive betragtet som genert når jeg er på kursus eller lige har startet en uddannelse. Jeg skal lige føle mig frem, lige fornemme hvem der er mine medstuderende, hvordan normen er, hvordan dynamikken i gruppen er.

Jeg må sige jeg er virkelig ikke god til smalltalk. Når vi sidder og spiser frokost sammen, er jeg oftest helt tavs og lytter til de andre, også smalltalk med andre og det med et ord når man møder nogen på gangen eller naboer eller andre, nej det er ikke lige mig.

Ja og fester uha uha jeg føler mig som hund i et spil kegler, jeg vrider og vender hjerne for at virke social. Nej der møder jeg virkelig mit Waterloo.