|
Særligt sensitives guide anmeldelse:
Titel: Særligt sensitives guide (øvelser der beroliger sanserne i en
overstimuleret verden)
Forfatter: Ted Zeff
Forlag: Borgen
Pris: 179,00 kr
Min vurdering:
Det er en
ganske overskuelig bog, med små kapitler, og en rigtig god måde han har
sin kategoriseringer af emner, og det flow der er i bogen.
Kategorierner er: Vaner - selvværd - morgenrutine - aftenrutine - de fem
sanser -stresslindring - kost - motion - kosttilskud - forhold til andre
- spiritualitet - arbejde og sjæl.
Mit
foreløbige indtryk er at det er en bog der er grundig, men let at gå
til, den kommer rundt om så mange aspekter og så mange ting der spiller
ind og former vores hverdag og masser af forklaringer og råd. Jeg har
læst hans anden større survival guide på engelsk, men det er lang tid
siden, så godt at få det genopfrisket teknikkerne og der er kommet mere
til kan jeg se.
Det er en meget amerikansk bog på flere måder, blandt
andet den tilgang til meget systematisk at lave øvelser, men den læner
sig nok også op af kognitiv terapi hvor man kikker på hvad der kan
ændres og hvordan det kan (altså meget operativt). Jeg vil ikke komme
ind på de enkelte øvelser og metoder, men jeg vil skrive lidt om de
tanker det har givet mig.
Det er
vigtigt at være bevidst om hvilke vaner man har og hvilke af dem der på
ingen måde er gavnlig for een, men dræner een for meget for energi. Jeg
har selv en lille pudsig een jeg kan dele med dig kære læser. Jeg har en
lille række af vaner om aftenen som er med til jeg geare ned. Jeg havde
en vane der hed børste tænder (gå en halv time med tandpastaen i munden,
fordi det afhjælper isninger hi), og derefter tandtråd. Efter
nogle år kunne jeg godt se jeg jo var for træt når jeg var færdig med
min halve time med tandpasta i munden så gad jeg ikke tandtråden. Nu har
jeg så byttet om så jeg bruger tandtråd før jeg børster tænder, og det
gør en kæmpe forskel.
Det er
vigtigt at tænke over de værdier vi har fået med ind udefra, fra
samfundet, familien, venner osv. om de nu er gavnlige for os som HSP'ere.
Ja så et
lille serviceeftersyn. Jeg tænker her en slags evaluering, men da det
kan være lige stor nok en ting og måske er meget af det ubevidste
holdninger og værdier, så kan det være man bare har en sætning man kan
tage frem når man står i noget man pr. automatik tænker eller siger.
Sætningen kan være "Øh mener du det du siger/tænker???? Hvordan mener du
det??". Det kræver selvfølgelig man har opmærksomheden på det, men jeg
tror det kan fungere.
Man kan
også tænke over hvilke værdier der har formet een. For mit vedkommende
kan jeg huske jeg som ung tænkte "Jeg er noget igennem mit arbejde. Jeg
er taber uden et". Det formede mig de næste mange år, på godt og ondt.
Det gjorde jeg havde fuld fokus på at yde og bevise mit værd, og bevise
jeg var helt "normal". Det var noget jeg havde fået ind både fra
familien men især fra samfundet at et arbejde var alfa og omega.
Familien at man skulle kunne klare sig selv (ganske fornuftigt og
nødvendigt), og fra samfundet at et arbejde er det man måler sig med og
mod.
Vaner der
stresser og presser een skal man for så vidt det er muligt af med. Ja
det kender jeg godt, jeg har en teori om at jeg skal leve efter de
3R(Ro-renlighed-Regelmæssighed) og jeg går indimellem incognto, hvilket
betyder jeg checker helt ud og lader op. Det er jo meget lettere sagt
end gjort, at leve et roligt liv. Hvem har ikke ydre krav i deres liv,
det mener jeg alle her nogle mere og flere end andre. Her er det så
måske vigtigt at sortere i det, lave en liste over de ting der tager
energi hvor vigtige er de at bibeholde, og så ud fra sådan en
prioriteringsliste, kan man eventuelt derfra fjerne een eller to ting
indimellem, af de letteste fjernelige. Nu vil jeg lige igen præciserer
at det jeg skriver ikke er noget der står i bogen, men det gør det med
hvor vigtigt det er at fjerne vaner/situationer der tager for meget
energi. Her kan jeg ikke lade være med at tænke på det tiltag om at
skabe et støjfrit miljø (boliger der tilgodeser mennesker der gerne vil
leve i et mere roligt miljø).
Bliver man
ikke set, hørt, anerkendt, forstået for den man er, så er der stor
sandsynlighed for man får et lavt selvværd, men ikke nødvendigvis lavt
selvtillid.
Det er en
god ide at være sig bevidst de positive sider af at være HSP'er, og
måske endda fremhæve det overfor familie, venner og kolleger.
Det er
vigtigt at tænke på det ikke er een selv der er noget galt med, men at
det samfund vi lever ikke er galt for een selv som HSP'er. Det moderne
samfund har sine plusser og sine minusser, og være mere bevidst ved
hvilke kan afhjælpe på de ting der kan være overvældende og trættende.
Der er
flere forlag og ned i detaljen beskrivelser af forskellige øvelser der
afhjælper overloadingen og omvendt også forbereder een på den. Der er ud
over morgen og aften rutiner, også noget om hvordan man kan afhjælpe via
sanserne.
 |